Udnyt håndværkerfradraget og spar penge i 2025

I 2025 kan du få fradrag for arbejdsløn på op til 8.600 kr. pr. person gennem håndværkerfradraget.

Med en værdi på cirka 26 %, kan det betyde en besparelse på op til 2.200 kr. i skat, hvis du udnytter fradraget fuldt ud.

Dette er en god mulighed for at få tjekket dine varme- og vandinstallationer, og sikre at alt fungerer optimalt. Du kan blandt andet få undersøgt:

  • Er afkølingen af fjernvarmevandet tilstrækkelig?
  • Er din fjernvarmeunit eller varmtvandsbeholder i god stand, eller trænger den til reparation eller udskiftning?
  • Skal din cirkulationspumpe udskiftes?
  • Er dine radiatortermostater korrekt indstillet, eller kunne de med fordel udskiftes til en mere energieffektiv model?
  • Løber vandhanen eller toilettet, og skal det repareres?

Ved at få gennemgået disse installationer kan du både sikre en mere effektiv opvarmning og samtidig udnytte håndværkerfradraget til at spare penge.


Få tilskud til varmepumpe og gør din opvarmning mere effektiv

Energistyrelsen har ændret kravene, så nu kan alle søge om tilskud til en luft-vand varmepumpe eller jordvarmepumpe, så længe der ikke er planlagt fjernvarme i dit område. Hvis du overvejer at udskifte dit olie- eller gasfyr, kan du få tilskud på 17.000-27.000 kr. til installation af en ny varmepumpe.

At skifte til en varmepumpe har flere fordele:

  • Spar op til 60 % på din varmeregning
  • Typisk tilbagebetalingstid på 3-7 år
  • Varmepumper er mere energieffektive og mindre belastende for miljøet sammenlignet med traditionelle opvarmningsløsninger
  • Reducer CO2-forbruget med op til 80 %

Med de økonomiske tilskud og de langsigtede besparelser på både energi og miljø, er det et godt valg for fremtiden.


Hvis du overvejer at få udskiftet dine installationer, eller hvis der er noget, der trænger til et tjek, så tøv ikke med at kontakte os. Vi giver dig gerne et uforpligtende tilbud og hjælper med at få løst eventuelle problemer.

Ring til os på 86 32 21 77 for at høre nærmere om dine muligheder.

 

 

Få et uforpligtende tilbud

Send os en mail eller giv os et kald, så får du et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.

Kontakt